Cookiepolitik
Det korte svar: denne hjemmeside sætter ingen sporingscookies og måler ikke på dig. Det eneste, der kan gemmes i din browser, er tilbudsformularens spamværn, og det er teknisk nødvendigt. Der er derfor ikke noget samtykkebanner.
Hvad en cookie er
En cookie er en lille tekstfil, en hjemmeside beder din browser om at gemme, så den kan genkende dig næste gang. Nogle cookies er nødvendige for, at en side overhovedet virker — fx til at holde dig logget ind eller huske en indkøbskurv. Andre bruges til statistik eller til at følge dig videre til andre hjemmesider og vise dig annoncer.
Efter danske regler må vi kun sætte cookies, der ikke er teknisk nødvendige, hvis du har sagt ja først. Det er dét krav, der har givet alle de bannere, du klikker væk.
Hvad denne hjemmeside gør
Ingen af delene. Konkret:
- Ingen sporingscookies. Det eneste, der kan gemmes, er formularens spamværn — se nedenfor.
- Ingen statistik eller analyse. Vi ser ikke, hvordan du bevæger dig rundt. Formularens leverandør registrerer, at formularen er blevet vist og hvor langt den er udfyldt, men uden en id, der følger dig fra side til side.
- Ingen annoncesporing. Ingen pixels fra Meta, Google eller andre.
- Intet andet indhold fra tredjepart end formularen. Ingen indlejrede kort, videoer eller sociale opslag — den slags sætter cookies, uden at vi bliver spurgt.
- Skrifttyperne ligger på vores egen server. De hentes ikke fra Google Fonts eller et andet CDN, så din IP-adresse sendes ikke videre for at vise en overskrift.
- Kun formularens script. Det eneste script, vi lægger i siderne, er tilbudsformularen, og det tjekkes automatisk, hver gang sitet bygges, så en sporingskode ikke kan smutte med fra vores side. Hvad formularens script selv henter — spamværnet på sidste trin — står ovenfor under tilbudsformularen.
Derfor er der heller ikke noget banner. Et samtykkebanner på en side uden sporingscookies er ren støj, og vi har fravalgt det med vilje.
Det vi registrerer alligevel
Når du åbner en side, sender din browser en anmodning til vores webserver, og serveren skriver den i en logfil — som enhver anden webserver gør. Loggen indeholder blandt andet din IP-adresse, tidspunktet og hvilken side der blev hentet. Den bruges til at holde sitet i luften og opdage misbrug, og den slettes løbende af Vercel Inc..
Det er ikke en cookie, og det kræver ikke samtykke. Vi bruger ikke loggen til at følge dig rundt eller til at koble dine besøg sammen med en henvendelse, du senere sender.
Tilbudsformularen
Formularen er det eneste script på sitet. Den hentes fra vores leverandør, når du åbner en side med den, og den husker dig ikke til næste gang. Uden JavaScript kan den ikke vises — så står vores telefonnummer og e-mail i stedet. Hvad der sker med det, du skriver i den, står iprivatlivspolitikken.
For at holde robotter ude bruger formularen et spamværn, som læser og kan gemme tekniske oplysninger i din browser. Det er nødvendigt for, at formularen kan sendes, og kræver derfor ikke samtykke — men du skal vide det:
- Kapture Signals — Cloudflare Turnstile, et spamværn på formularens sidste trin, som læser tekniske oplysninger fra din browser for at skelne mennesker fra robotter. Det sætter ikke cookies til at følge dig, men kan gemme en kortlivet teknisk værdi, mens formularen er åben.
Hvad der er på vej
Vi har besluttet at måle, hvilke sider der besøges, og hvor besøgende kommer fra — ikke for at følge dig, men for at kunne skrive om det, folk faktisk leder efter. Værktøjet bliver:
- PostHog — statistik over hvilke sider der besøges, og hvor besøgende kommer fra. Vil sætte egne cookies med en anonym besøgs-id.
Det er ikke sat op endnu, og rækkefølgen ligger fast: først kommer der et banner, hvor du kan sige ja eller nej, så tændes målingen — og kun for dem, der siger ja. Siger du nej, sættes der ingen cookie, og du kan bruge sitet præcis som nu. Når det sker, står værktøjet, formålet, cookienavnene og deres levetid her på siden, og datoen øverst bliver opdateret.
Sådan styrer du selv cookies
Uanset hvad vi gør, bestemmer du i din browser. I Chrome, Safari, Firefox og Edge kan du under indstillingerne se, hvilke cookies der er gemt, slette dem og blokere nye. Blokerer du alt, virker denne hjemmeside stadig — der er ikke noget her, der afhænger af en cookie.
Ændringer
Denne side opdateres samme dag, sitet begynder at sætte cookies — ikke bagefter. Ændringen står også i sitets ændringslog, så den kan ses udefra.