Facaderens af mur og sokkel: metoden følger facaden

Facaderens er ikke én metode. Blank mur, vandskuret mur, dækkende puds og en malet facade tåler hver sit, og det er facadetypen, ikke snavset, der afgør, hvor hårdt muren kan behandles. Sidder det grønne kun på soklen, er det ofte vand, der skal ordnes, før der renses.

Siden handler om alger, mos og lav på mur og sokkel. Sod, graffiti og gammel maling er en anden opgave.

Vi algebehandler blank mur, pudsede og vandskurede facader, malede og kalkede facader og sokler med lavt tryk og godkendte algemidler. Algemidlet dræber belægningen, og regnen vasker den af over de følgende måneder, så muren er ikke ren samme dag. Ydelsen som helhed står under algebehandling af tag, mur og sokkel med lavt tryk. Vi arbejder i Himmerland, Aalborg, Randers og Viborg, også i Hobro, hvor vi i forvejen kører som vinduespudser i Hobro og Mariagerfjord. Vinduer og mur kan laves på samme besøg, hvis du ønsker det.

Hvad tåler din facade, når den skal renses?

Det afhænger af facadetypen, men rækkefølgen er den samme: børste og vand først, et godkendt algemiddel, hvis det ikke er nok, og altid en prøve på et lille felt, før hele muren behandles. Højtryk er uegnet mod alger på alle facadetyper, fordi det skader overfladen, fugerne eller pudsen.

Først: skal det overhovedet væk? Miljøstyrelsen kalder begroning med alger og mos et æstetisk problem i langt de fleste tilfælde. Vil du have det væk af hensyn til udseendet, er det en fuldt gyldig grund.

Blank mur

Blank mur er mursten med synlige mørtelfuger og den mest udbredte facade i Danmark. Den kræver nærmest ingen vedligehold. Murstenen har en brandskal: det yderste lag, der dannes ved brændingen, er lidt hårdere og glattere end resten af stenen og beskytter den. Højtryk kan skade brandskallen eller tage den helt, og så forvitrer eller frostsprænger muren langt hurtigere og er mere udsat for fugt, alger og snavs. Højtryk kan også skylle fugerne ud.

Fugerne er det andet sårbare sted. Mos og lav på murværk starter typisk i mørtelfugerne og breder sig derfra ud over stenene, og nogle laver kan langsomt nedbryde fuger og tegl. På en fast mur med hele fuger er rækkefølgen derfor børste og vand, et godkendt algemiddel og en prøve først.

Er huset ældre eller bevaringsværdigt, er Center for Bygningsbevaring endnu mere forsigtig: deres anvisning kalder både højtryksspuling og kemisk afrensning uegnet mod alger på mursten, også malede, og advarer mod afrensning, der river stenenes overflade op. Så bør en murer eller en rådgiver i bygningsbevaring se facaden, før noget påføres.

Vandskuret og filset mur

Her er murstenene dækket af et tyndt lag mørtel, så de stadig kan anes. Ved vandskuring skures mørtlen jævn med en våd mursten, ved filtsning med et filtsebræt. Tyndpuds har ingen beskyttende funktion, og puds er porøs og mere sart over for stød og slag end murværk. Tryk kan tage et tyndt lag, så rækkefølgen er den samme som på blank mur: børste og vand, så et godkendt algemiddel.

Hvordan renses en pudset facade?

Skånsomt, og først når du har tjekket, at pudsen sidder fast. Børste og vand først, et algemiddel, hvis det ikke er nok, og en prøve på et lille areal, før resten behandles. Bank forsigtigt på pudsen: lyder den hult, har den sluppet, og så hører den til en murer.

Puds er meget porøs, og bag løs puds kan fugten trænge ind, så løs puds repareres før alt andet. Spules pudsen, kan vandet tage den helt eller delvist, og i værste fald trænger det ind bag pudsen og løber ned mellem mur og puds, så pudsen bliver løs og med tiden falder af.

Mørke, fugtige plamager kan skyldes et utæt nedløbsrør, og dem ændrer en algebehandling ikke på.

Kan en malet facade algebehandles?

Ja, hvis malingen sidder fast, algemidlet er godkendt til fladen, og en prøve viser, at malingen tåler det. Et algemiddel må kun bruges på de overflader, det er godkendt til, og Bolius skriver, at algemidler og kemisk afrensning kan misfarve murværk og puds. Derfor kommer prøven på et lille felt først, og den laver vi altid, før resten af muren behandles.

Skaller malingen eller kalken, er belægningen ikke det egentlige problem: maling, der ikke er diffusionsåben, kan holde fugt inde i muren og skalle af. Så er det et malerarbejde, ikke en algebehandling.

Hvorfor er soklen grøn, når resten af muren er ren?

Fordi soklen er et af de mest udsatte steder på huset. Den får opsprøjt fra jorden, fugt nedefra og vand fra tagrende og nedløb, og udhænget beskytter den mindre mod slagregn end resten af facaden. En grøn sokkel er derfor ofte et spørgsmål om vand, ikke om rengøring, og renses den, uden at vandet ordnes, gror den til igen.

Soklen står altid i den fugtige jord, så lidt grønt nederst er normalt, og ifølge Bolius er en fugtig sokkel ikke nødvendigvis en skade. Er den våd i en stribe eller hele tiden, så find årsagen.

Opsprøjt og opstigende fugt

Miljøstyrelsen har set, at øget fugt i murværkets nederste del, fra opstigende grundfugt eller opsprøjt, giver øget vækst dér, og at fugten fra jorden fører salte og næring med op. Sokkelpudsen kaldes offerlaget, fordi den optager salte fra den opstigende grundfugt.

Vandet fra taget

Er tagrenden tilstoppet eller utæt, finder vandet andre veje ned, og både facader og sokler kan blive opfugtet. Sidder det grønne i en stribe under ét sted på renden, er det værd at se på, når vandet løber ned ad muren.

Tjek det her, før soklen renses

Bolius peger på fem mulige årsager til en fugtig sokkel:

• Tagrender og nedløbsrør: løber vandet ned ad muren og samler sig ved soklen?
• Nedløbsbrønden: er den revnet eller stoppet, så vandet ikke kommer væk?
• Kloak og afløb: er de hele?
• Omfangsdrænet: virker det, som det skal?
• Terrænet: falder jorden væk fra huset, eller står vandet op ad soklen i regnvejr?

Se også på sokkelhøjden: soklen bør stå cirka 15 til 20 cm over terræn, så facaden ikke har direkte kontakt med regnvand og sne på jorden. Står soklen grøn igen efter en behandling, er det værd at gå punkterne igennem.

Hvordan foregår en algebehandling af mur og sokkel hos os?

Vi laver altid en prøvebehandling på et lille felt først. Viser den, at fladen tåler midlet, påfører vi et godkendt algemiddel med lavt tryk på resten af muren. Det lave tryk er sprøjtens tryk, når midlet lægges på. Det er midlet og regnen, ikke en vandstråle, der fjerner belægningen, så advarslerne mod tryk på denne side gælder afrensning, ikke påføringen.

Mange algemidler må ikke ledes til kloak, og ved separatkloakering kan regnvandsledningen føre direkte til sø eller å. Før midlet kommer frem, spærrer vi afløbene ved muren, så midlet ikke løber i kloakken.

Forholdsreglerne for planter står på etiketten, i brugervejledningen og i sikkerhedsdatabladet. Ved lodrette flader kan etiketten fx kræve, at jorden under muren dækkes af. Vi følger etiketten og giver dig besked om det, der gælder for netop din mur. Etiketten sætter også krav til vejret ved påføringen, og hvornår på året algemidlet kan påføres, har sin egen guide.

Hvorfor gror facaden til igen?

Fordi skyggen og fugten er de samme bagefter. Alger trives på fugtige og skyggefulde flader, og facader i et fugtigt klima, med skygge fra træer, salte i murværket eller kolde bagrum, gror hurtigere til. Gentilgroning er derfor normalt; spørgsmålet er, hvornår.

En ru flade gror hurtigere til

Ru overflader begroes tidligere og kraftigere end glatte. Selv relativt lave tryk skader tit overfladen ved afrensning, og Miljøstyrelsen kalder afrensning “starten på en ond cirkel” med hurtigere behov for ny afrensning. Center for Bygningsbevaring skriver det samme om facader: “de fleste nidkært afrensede facader snavser forholdsvis hurtigt til igen”.

Rødalger og sorte belægninger

Ifølge Bolius er alger med mest protein oftest sværest at bekæmpe, og de røde og sorte topper. Hvad du ser på muren, står i guiden om forskellen på grønalger, mos og lav.

Skal facaden imprægneres efter rens?

Som regel ikke. Bolius’ fagekspert kalder imprægnering en sidste løsning mod vandindtrængning, typisk på hårdt udsatte facader, og kun på sundt murværk uden huller og revner. Vi tilbyder imprægnering af facader som selvstændig ydelse og lover ikke, hvor længe den holder. Bolius advarer om, at vand kan hobe sig op bag den og give fugtskader og frostsprængninger.

BYG-ERFA skriver, at imprægnering af murværk fortrinsvis bruges på skalmurede facader med cementholdige fuger, hvor den gør overfladen vandafvisende, så murværket suger mindre regnvand og beskyttes mod tilsmudsning og algevækst. Bolius’ fagekspert peger på tre forbehold:

• Sundt murværk: har muren huller, revner eller sprækker, kan den få det værre.
• Holdbarhed: den kan modvirke noget algevækst, men holder ikke evigt, og den holder på det vand, der først er kommet ind.
• Vandet skal et sted hen: regnen preller af og løber ned ad facaden, så vinduer, døre og fugerne omkring dem belastes mere.

Fageksperten råder til at få en uvildig murer til at vurdere muren, før den imprægneres.

Hvem skal se din facade?

Det afhænger af, hvad du finder, når du har gået muren igennem:

• En murer: løs puds, der lyder hult, revner i fuger eller puds, eller et ældre eller bevaringsværdigt hus.
• En maler: maling eller kalk, der skaller af.
• Tagrende, nedløb og terræn først: en grøn stribe under renden eller en sokkel, der bliver ved med at være våd.
• En algebehandling: en fast flade, hvor det kun er belægningen, der skal væk.

Vil du have et fast tilbud på algebehandling af din mur eller sokkel, kan du skrive facadetypen i formularen herunder; hvad der afgør prisen på algebehandling, står på prissiden.